om krophjertesind
Om mig som terapeut og coach
Mit navn er Sabrina og jeg er indehaver af Krophjertesind. Min uddannelsesbaggrund er psykoterapeut MPF, certificeret hypnotisør, certificeret coach og master i Familie og Parterapi. Derudover er jeg NADA-udøver med diplom fra NADA Danmark.
Til daglig arbejder jeg som familiebehandler med børn, unge og familier. Derudover har jeg mange års erfaring fra socialpædagogisk arbejde på bosteder og det socialpsykiatriske område. Det har givet mig et solidt fagligt fundament i arbejdet med mennesker med komplekse følelsesmæssige, relationelle og sociale udfordringer.
Før dette arbejdede jeg som miljøterapeut, sundhedsfaglig i lægehus, pædagogmedhjælper og kommunal dagplejer. Sidst men ikke mindst, er jeg selv mor til to voksne piger med hver deres skønne udfordringer. Disse erfaringer har givet mig en dybt personlig forståelse for børns udvikling, kommunikation og familiære dynamikker.
En tryg og tillidsfuld relation er et vigtigt udgangspunkt for at kunne skabe forandring. Jeg arbejder anerkendende, roligt og nærværende med fokus på at skabe ro og regulering i nervesystemet. Først når nervesystemet er i ro, bliver det muligt at arbejde med de mønstre, følelser og udfordringer der blokerer for udvikling og trivsel.
Min tilgang er holistisk og integrativ, idet jeg interesserer mig for “det hele menneske” og jeg er optaget af at hjælpe mennesker med at opnå indre balance, trivsel og personlig udvikling.
Jeg er specialiseret i at arbejde med en bred vifte af udfordringer, herunder par- og familie problematikker, stress, angst, depression, selvudvikling, traumer og livskriser.
Jeg ved, at udfordringer påvirker hele familien. Jeg hjælper med at skabe den nødvendige dialog og forståelse, for at styrke forholdet mellem familiemedlemmer og dermed skabe trivsel og harmoni i familien.
Uanset om du søger at forbedre dit selvværd, håndtere traumer eller finde klarhed i komplekse situationer, er jeg klar til at støtte og vejlede dig på din rejse mod positiv forandring.
Hos KropHjerteSind tilbydes forandringsskabende parterapi, personlig udvikling, traumeterapi, psykoterapi, hypnose/hypnoterapi, coaching, NADA, mentalisering mm.
Bag KropHjerteSind ligger mange års erfaring, certificerede, godkendte uddannelser, kurser og metoder som forstærker og supplerer hinanden perfekt og skaber vedvarende effektive resultater.
Psykoterapi og coaching med fokus på personlig udvikling
Professionel coaching og psykoterapi: Jeg tilbyder individuelle terapeutiske sessioner og personlig coaching, hvor jeg skaber et trygt rum til at udforske dine følelser, tanker og mål.
Udfordringshåndtering: Uanset om du står over for stress, angst, depression eller livskriser, vil jeg guide dig gennem udfordringerne og styrke dine ressourcer til at håndtere dem.
Selvudvikling og empowerment: Jeg vil arbejde sammen med dig for at styrke dit selvværd, selvtillid og hjælpe dig med at opdage dit potentiale for personlig vækst.
Forbindelse til Enneagrammet: Jeg har en solid viden om Enneagrammet, som jeg integrerer som et værdifuldt værktøj til at forstå dine unikke træk og personlige udviklingsmuligheder.
Mentalisering:
Mentalisering er en af hjørnestenene i behandlingen hos Krophjertesind.
Begrebet stammer oprindeligt fra psykoanalysen og betyder “fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, i sær i forbindelse med forklaring af adfærd”.
Holistisk:
Hos Krophjertesind bliver du set og anerkendt som det hele menneske du er og al behandling tager udgangspunkt i en helhedsvurdering.
Holisme er således en filosofisk retning der lægger vægt på “helheder”. Ordet stammer fra det græske ord holos, som betyder; Hel.
Individuelt tilpasset tilgang: Jeg skræddersyr min tilgang til dine unikke behov og mål, så du får den bedste støtte og vejledning på din personlige rejse.
Omsorgsfuldt og trygt miljø: Min praksis tilbyder et nærende og varmt miljø, hvor du kan føle dig velkommen og forstået.
Uddannelser
2025: Psykoterapeut (4-årig uddannelse, Vadum Dahl Instituttet)
2024: Certificeret Master i Familie- & Parterapi (Human Education Group)
2023: Hypnoseuddannelse (Extra Care Hypnose)
2023: NADA uddannelse (NADA Danmark)
2023: MBT (mentaliseringsbaseret terapi) ved Center for Mentalisering
2023: 5D Coach uddannelse hos Ole Vadum Dahl
Udforsk dybdegående indhold om selvudvikling og positive forandringer
NADA fremmer venskaber og giver bedre livskvalitet
NADA fremmer venskaber og bygger bro til bedre livskvalitet NADA er en gruppeaktivitet, som bygger bro til bedre livskvalitet, gennem metodens fokus på at forbedre mental og fysisk sundhed i kollektive sammenhænge. NADA er øreakupunktur og består af 5 tynde NADA...
Julen er Hjerternes Fest
"Julen er hjerternes fest" siger man. Men det er den desværre langtfra for alle. I en tid, hvor julelysene tændes og duften af pebernødder og gløgg fylder luften, står julen som et spejl, der sætter alt i skarpt relief. Det er en tid fyldt med forventninger, ønsker og...
Ensomhed ved højtiderne; En hjerteskærende realitet
Højtiderne er tiden hvor vi samles med familie og venner, for at fejre, sprede glæde og styrke båndene med dem, vi holder af. Disse særlige øjeblikke skaber minder, der varer livet ud, og de fylder vores hjerter med varme og kærlighed. Men for nogle mennesker er...




